baggrund

Forskningsprogrammet for ikke-ioniserende stråling

 

Hvad er ikke-ioniserende stråling?

 

Ikke-ioniserende stråling omfatter hele det elektromagnetiske spektrum fra almindelige kraftfelter ved 50 Hz til frekvenser lige under ultraviolet stråling. Årsagen til navnet ligger i, at den stråling, der ligger ved højere frekvenser er ioniserende, dvs. er i stand til umiddelbart at bryde kemiske bindinger, som det for eksempel kendes fra røntgenstråling. Den ikke-ioniserende del af spektret omfatter altså alle de apparater, som omgiver os til daglig, som computere, fjernsyn, el-ledninger, mobiltelefoner og meget mere. Debatten om de eventuelle sundhedsmæssige risici ved disse felter har løbet i mange år, tidligere specielt om felterne fra højspændingsledninger og omkring dataskærme. Den offentlige debat om disse felter resulterede i nedsættelse af en ekspertgruppe under Sundhedsministeriet i 1992, hvilket udmøntedes i en række publikationer (de såkaldte SEIIS rapporter). Den enorme vækst i antallet og brugen af mobiltelefoner har skiftet fokus til strålingen fra telefonerne og fra masteantennerne, hvilket motiverede til oprettelsen af nærværende forskningsprogram.

 

Hvilke biologiske aspekter kan der være?

 

Den mest umiddelbare biologiske effekt er opvarmning. Biologisk materiale er elektrisk ledende, så når der induceres interne strømme som for eksempel fra en mobiltelefon, bliver der afsat effekt lokalt, og temperaturen stiger. Virkningen er den samme som i en almindelig mikrobølgeovn, hvor der selvfølgelig er langt større effekter, 900 Watt sammenlignet med en kvart Watt. Fænomenet går under betegnelsen termisk virkning og der beskyttes mod for kraftige felter ved at begrænse den såkaldte SAR værdi, der stiller krav til producenter om en øvre grænse.

Både i den offentlige debat og i den videnskabelige presse diskuteres det, om der er såkaldte ikke-termiske effekter, altså en biologisk virkning ved stråleniveauer, der ikke er tilstrækkelige til opvarmning. Det kan være direkte virkning af magnetfeltet (især ved lave frekvenser), stimulering af nerver, demodulation af effektvariationer mm. Der er ikke i den videnskabelige litteratur robuste resultater, som der er enighed om, så det er stadig et åbent spørgsmål, om der er biologiske virkninger, der er ikke-termiske. Spørgsmålet er af stor betydning for masteproblematikken, da felterne her er meget små (læs mere om dette i den tekniske rapport "Stråling fra Mobilmaster - et teknisk responsum"). Flere af forskningsprojekterne i programmet relaterer sig til ikke-termiske situationer.

 

Den politiske beslutning og gennemførsel af programmet.

 

Den offentlige nervøsitet omkring mobiltelefonien førte i 2004 til en bevilling på 30 millioner kroner, der blev udloddet i to omgange af 15 M kr. I programteksten nævnes det, at ’ Programmet skal afdække potentielle sundhedsrisici - inklusiv langtidsvirkninger - i forbindelse med anvendelse af ikke-ioniserende stråling, med særlig henblik på brug af mobiltelefoni og mobiltelefonnettet og eventuelle risici for børn og unge.’
 Styringen af programmet blev lagt i regi af det strategiske forskningsråd, der nedsatte en styringsgruppe, bestående af fire forskere, der har bevilget start af projekterne efter en international vurdering af ansøgningerne. Styringsgruppen består af professorerne Philippe Grandjean (formand), Olav Breinbjerg, Kjell Hansson Mild (Sverige), and Jørn Olsen. Professor Jørgen Bach Andersen har en koordinerende funktion i programmet. Som det fremgår under omtalen af de enkelte projekter er der afsluttede dele med publikationer, afsluttede dele, hvor publikationer er under forberedelse, samt en del endnu pågående aktiviteter.

 

Oversigt over forskningsprogrammet

 

Der er forskellige videnskabelige metoder til at undersøge den eventuelle sundhedsrisiko. Den mest direkte er epidemiologien, hvor sundhedsregistre samkøres med registre om mobiltelefonbrug. På baggrund af den omfattende sygdomsregistrering i Danmark er det en stor del af forskningsprogrammet, hvoraf en del også sker i internationalt samarbejde, hvilket bidrager til en større statistisk vægt.

En anden stor gruppe er direkte målinger på forsøgspersoner, enten ved samtidig hjerneskanning, eller ved udførsel af forskellige opgaver under bestråling. Ifølge sagens natur er det mere akutte effekter, der her måles på. På organisme niveau studeres virkning af stråling på hjerneskiver, og i mekanisme forskningen studeres samspillet mellem forskningen og radikale par teoretisk.

Det er således en bred vifte af aktiviteter, der er sat i værk, og det kan forventes, at der produceres forskning af international værdi, selvom mange spørgsmål formentlig stadig vil være uafklarede i en så kompleks problemkreds.

 

retur til forsiden