pressemeddelelse

Langtidsbrugere af mobiltelefoner har ikke øget risiko for hjernekræft

 

Af Lasse Foghsgaard, ph.d. og informationsmedarbejder, Kræftens Bekæmpelse, November 2006.

 

De første danskere, der hoppede på mobildillen i 80´erne og 90´erne, har ikke en øget risiko for at få kræft i hjernen. Det viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der har fulgt knap en halv million danske mobilabonnenter i op til 21 år.

 

Mobiltelefonen gjorde sit indtog i Danmark i 1982, og den blev for alvor allemandseje i starten af 90´erne. I slipstrømmen af det omsiggribende mobilforbrug er der kommet en stigende bekymring i befolkningen om, at mobiltelefonerne måske kan udgøre en sundhedsrisiko på kortere eller længere sigt. Der har især været fokus på kræft i hjernen, da mobiltelefonen i de fleste tilfælde holdes tæt ind til hovedet under en samtale.

 

Ingen øget risiko for hjernekræft

I dag offentliggør Kræftens Bekæmpelse en stor undersøgelse, hvor forskere har fulgt 420.095 danskere med et mobilabonnement og undersøgt, om de har en øget risiko for kræft sammenlignet med den øvrige befolkning. Forskerne har især fokuseret på kræft i hjernen, men de har også set på forekomsten af andre kræftsygdomme, og konklusionen er klar. Mobilabonnenter har ikke en højere forekomst af kræft sammenlignet med danskerne generelt.

 

Heller ikke de mobilbrugere, der har haft et mobilabonnement i mere end ti år, har en øget risiko for kræft hjernen eller andre steder.

 

Faktisk så vi, at de danskere, der havde haft et mobilabonnement i mere end ti år, havde lidt færre hjernetumorer, end man skulle forvente. Når det er sagt, skal det nævnes, at disse langtidsbrugere kun udgjorde ca. 10 pct. af deltagerne i undersøgelsen, og resultatet er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Men det taler i det mindste imod, at man ligefrem skulle have en øget risiko for hjernetumorer efter mange års brug af mobiltelefon, siger Joachim Schüz, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

 

Kan ikke helt frikende mobiltelefonerne

Undersøgelsen kan af gode grunde ikke fortælle, om langtidsbrugerne af mobiltelefoner vil opleve en øget kræftrisiko senere i livet.

 

Men da vi ikke ser nogen tendens til en øget sygdomsrisiko, så forventer jeg ikke, at sygdomsbilledet på længere sigt pludselig skulle vende og give brugerne en højere risiko for eksempelvis kræft i hjernen, siger Joachim Schüz.

 

På trods af undersøgelsens klare budskab, maner Joachim Schüz til forsigtighed. Undersøgelsen har også sine naturlige begrænsninger og bør derfor ikke overfortolkes. For eksempel ved forskerne ikke hvilke mobilabonnenter, der havde et lille dagligt forbrug af mobiltelefonen, og hvem, der havde et stort dagligt forbrug. Omvendt ved de ikke, hvor mange blandt ikke-abonnenterne, der havde en mobiltelefon, der blot står i en andens navn.

 

Derfor kan vi stadig ikke helt udelukke, at de langtidsbrugere af mobiltelefonerne, som snakker i mobiltelefon hele tiden, måske vil opleve en højere risiko for sygdom senere i livet. Og det er vigtigt at slå fast, at børn ikke har været en del af denne undersøgelse, siger Joachim Schüz.

 

Nye undersøgelser skal kortlægge kræftrisiko hos børn og hyppige mobilbrugere

For at komme disse to spørgsmål til livs, har forskerne allerede sat to nye undersøgelser i gang. En, hvor man vil sammenligne risikoen for kræft hos mobilabonnenter, som har et massivt forbrug af telefonen, og dem, som har et mindre forbrug. Og en, som skal undersøge kræftrisikoen hos børn og unge, der snakker i mobiltelefon.

 

Kræftens Bekæmpelse anbefaler derfor stadig, at børn, unge og voksne bør benytte sig af håndfrie sæt, og mobiltelefonen bør kun bruges til nødvendige samtaler.

 

Undersøgelsen bliver offentliggjort 06.12.2006. i det videnskabelige tidsskrift Journal of the National Cancer Institute

(vol. 98, nr. 23)

Læs abstract til den engelske artikel fra Journal of the National Cancer Institute her ...

Det viste undersøgelsen også...

Mindre lungekræft hos mænd med mange års mobilforbrug   Mænd med mere end ti års mobilforbrug bliver sjældnere ramt af de kræftsygdomme, som ofte bliver udløst af rygning, viser den samme undersøgelse.   Det skal ikke tolkes sådan, at mobiltelefoner direkte beskytter mod rygerelaterede kræftformer som f.eks. lungekræft. Det fortæller derimod, hvad det var for nogen typer mænd, der snakkede i mobiltelefon i slutningen af 80´erne og starten af 90´erne.   De var veluddannede og havde typisk en høj indtægt, og det er en kendsgerning, at de røg mindre end den generelle befolkning. Vi ser ikke den samme tendens hos veluddannede kvinder med mange års mobilforbrug, og det skyldes, at antallet af kvindelige rygere var ligeligt fordelt over alle samfundslag på det tidspunkt, siger Joachim Schüz.

 

Mere livmoderhalskræft hos kvinder med mange års mobilforbrug   De første kvinder, der tog mobiltelefonen til sig, har i gennemsnit en ca. 30 pct. øget risiko for at få livmoderhalskræft, viser samme undersøgelse. En sygdom som oftest opstår på grund af en seksuelt overført infektion med Human Papilomma Virus (HPV).   Den øgede risiko for livmoderhalskræft hos de første kvindelige mobilbrugere kommer bag på forskerne. For kvinderne havde - ligesom hos mændene - generelt et højere uddannelsesniveau end andre kvinder, og den gruppe har normalt en lavere forekomst af livmoderhalskræft end resten af den kvindelige befolkning.   Måske er forklaringen, at de første kvindelige mobilbrugere havde en højere seksuel aktivitet med flere partnere, og dermed en større risiko for en HPV-infektion, der kan fremprovokere livmoderhalskræft. Men det er ren spekulation, siger Joachim Schüz, der samtidig understreger, at resultatet skal bekræftes i en ny undersøgelse, før konklusionen er sikker.

 

Øget (+) eller nedsat (-) risiko for kræft hos langtidsbrugere af mobiltelefoner (mellem 8 og 21 års forbrug) sammenlignet med den danske befolkning generelt.

	Mænd	Kvinder
Alle kræftformer	-  7 pct.	+  3 pct.
Hjernetumorer	-  4 pct.	+  3 pct.
Alle rygerelaterede kræftformer	-  12 pct.	+  11 pct.
Lungekræft	-  18 pct.	+  8 pct.
Strubekræft	-  12 pct.	+  13 pct.
Livmoderhalskræft		+  30 pct.

 

Da undersøgelsen er den første af sin art, skal tallene tages med et vist forbehold. En risiko mellem plus og minus 10 pct. skal tolkes som en meget let og nærmest ubetydelig risikoændring.

 

retur til forsiden